Kunst-installation til City Vest

Opgave

City Vest ønsker noget stort, der skal tage udgangspunkt i lokalområdet i Brabrand. Det må meget gerne involvere børn, men på grund af Corona vælger vi, at det skal være en færdig installation med gulvfolie, og med træer og buske og en bænk, som er lidt instagramvenlig.

Gevinst – god fælles oplevelse

Kunstinstallationen er både for børn og voksne, den gør dig glad, og hylder alt det, som Brabrand står for. Der er masser at gå på opdagelse i, og den er lavet, så der er noget for alle. På den måde, bliver City Vest en lokal aktør, og de er dermed med til at løfte det lokale.

Kunstinstallationen giver en god fælles oplevelse. Du kan gå en tur i landskabet, snakke om stederne. City Vest har lavet en guide over lokale sommeroplevelser i Brabrand. Du kan skanne dig til dem via QR-koder på gulvet. Der er placeret en lyserøde bænk i naturlandskabet, som opfordrer dig til selfies eller andre fotooptagelser og til at bruge hashtagget #vierBrabrand. Og der er et enkelt træ, som børn kan kigge ud af – det opfordrer ligeledes til selfies.

Rigtig mange tager bænken i brug – både børn og voksne. Og mange børn følger dyresporene på gulvet.

Der er tilknyttet en sommerferieaktivitet i form af en skattejagt for børn.

Brabrand rummer alt fra Brabrand  Sø, Brabrand by, industri, Grim Festival, Bazar Vest og meget mere mere. Det bliver man helt glad og stolt over, så det vil vi alle gerne være en del af. Men det er du jo allerede i dét, du besøger installationen, og du står dér foran. Så derfor hashtagget #vierbrabrand.

Jeg vælger at arbejde med glade, varme, dejlige og kraftfulde farver, da det både tiltrækker folk, men vi trænger også til farver oven på Corona-tiden.

Det er også oplagt for butikkerne af bruge installationen til deres markedsføring.

Omfang

  • Et 10 meter langt vægmaleri, to en halv meter i højden.
  • Gulvfolie, som fortsætter maleriet og giver en rumlig effekt. Der er forskellige dyrefodspor på det
  • Udstansede træer og buske til forgrunden.
  • En malet bænk, der matcher maleriet.
  • En sommerferie-aktivitetsbillet, hvor jeg ligeledes har lavet en tegning til.

Installationen er lavet i samarbejde med City Vest.