Samarbejde og tillid – projekt i Kødkontrollen

Opgave

Kødkontrollen, som hører under Fødevarestyrelsen, skal udrulle et internt samarbejds- og tillidsprojekt på en anden måde end de typiske nyhedsbreve med tekst. Én af udfordringerne er, at organsisationen arbejder spredt i hele Danmark på privat-ejede slagterier. Det er sjældent, de ser hinanden –ledelse, medarbejdere og på tværs af organisationen.

Gevinst

Jeg kommer ind udefra og får hurtigt lavet et ansigt på projektet, så det bliver taget seriøst af alle. Jeg ser, at der er et stort behov for ‘at tegne’ de snakke, der foregår i organisationen. Så kan alle være med, vi taler ud fra det samme, og enhver kan genkende sig selv. På den måde oplever jeg, at alle tager rigtig meget ejerskab i projektet.

Jeg oplever, at mit arbejde virkelig gør en forskel, når medarbejdere både skal engageres, inddrages og have information undervejs. Jeg arbejder med humor og en lethed i stemning – både i det visuelle, men også i musik og lyd. Jeg oplever, at det så er nemmere at tage fat på problemløsningen, når de samtidig kan grine sammen.

Omfang

  • Visuel identitet til hele projektet.
    – Nye brevhoveder til færdiggørelse af wordskabelon til nyhedsbrev
    – Grafik til tryksager og videoer
  •  To plakater, som begge på en humoristisk måde skal fortælle om projektet.
    – Den ene skal markere starten af projektet, og synliggøre udfordringerne i organisationen.
    – Og den anden skal markere afslutningen på projektet. Den peger fremad, og minder om, hvad alle har arbejdet med – jeg tydeliggør de vigtigste ting.

– “Spot on”, sagde Kødkontrollen :o).

  • Udarbejdelse af illustrationer til nyhedsbreve, infoskærme og video.
  • En animeret og speaket video, der fortæller om, hvordan medarbejderne bliver berørt.
  • Gifanimationer til infoskærme. Se gifferne her
  • En 5 minutters videoreportage fra det første vigtige seminar med tillidsrepræsentanter og ledelse, som medarbejderne kunne se efterfølgende – mærke stemningen og betydningen af projektet (intern og fortrolig video).
  • Tre videoer med interviews, samt en video, som dækkede en vigtig seminardag undervejs (interne og fortrolige videoer).

Jeg arbejder med en hurtig streg, som signalerer, at det er en proces, men det skal også gå hurtigt, for jeg kan hurtigt se, at mængden af illustrationer kan vokse. Jeg arbejder derfor med blyantsskitser på iPad og videre til programmet Adobe Illustrator.

Kommunikationsplatforme: Videoer på intranet, plakat, infoskærme, nyhedbrev per mail og mundtlig kommunikation.